Ambjørn.dk
Følg
Søndag 18. april 2021 kl. 08:02
Disclaimer Denne tekst indeholder ordet slave som anvendes satirisk.
Af Ambjørn Happy • Søndag 4. april 2021
Mens mediepigerne står på scenen med skrammede kalveknæ og udspilede græsmaver, grædefærdige fordi nogen har berørt deres bløde bagdel for 10 år siden, så bestiller jeg i stedet min aftensmad hos de selvstændige cykelbude hos Wolt. Det er bedre underholdning, det er billigt, og maden smager fantastisk når den leveres af en slave på cykel i svedigt tøj.
Vi er mange der er glade for slaver. Man føler sig lidt kongelig, når rumæneren stamper i pedalerne op ad den bakke i Aarhus hvor jeg bor. Et element af hævn er der måske også. De unge udlændinge har slavelignende arbejdsvilkår, og det synes vi i grunden er helt okay. Det er bedre det rammer dem, end mig.
Gutterne fra Viktech har gravet kabler ned, lagt fliser, asfalteret. Hver dag i månedsvis. Vi har købt fibernet her i kvarteret, fået det lagt ind i vores dyre lejligheder af polske vikararbejdere. Totalt søde mænd og dygtige
Rom blev ikke bygget på én dag. Men uden slaver var den slet ikke blevet bygget. Også derfor er jeg glad for slaver, og jeg savner at gå rundt i Roms gader, stærk sol, kølig hvidvin, brød og parmaskinke. Formodentlig tager jeg Ryanair derned. Luftens slavegalejer, jeg elsker det. SAS har fagforeninger og trælse arbejdsregler der bare sætter billetprisen op.
Det skal være billigt, skal det. Det skal være nemt. De søde fremmede selvstændige udlændinge fra Nemlig.com fylder køleskabet op for os. Danmarks rigeste mand, som vi forestillede os ville tage et nyt valg i tilværelsen da muslimerne påførte hans familie ubærlig smerte, driver en god forretning. De har bange øjne, hans slaver, de er søde selvstændige vognmænd. Lugter af sved. De er stressede. En effektiv forretning. Går det for langsomt, smælder pisken over chaufførens knoglede ryg. Bøde for at komme for sent: 2.000 kroner. Han skulle styre DSB, også.
Hver mand er sin egen forretning, sådan er princippet i godt, moderne slaveskab. Nogle gange er man nødt til at sælge billigt, eller acceptere urimelige kontraktvilkår, fordi ellers går butikken konkurs. De rå markedsforhold gælder her. Vi vil ikke have medarbejdere som kræver løn under sygdom, feriepenge, en familie og egen bolig. Vi vil have selvstændige slaver. Daglejere.
På den måde har vi fjernet den bitre smag fra slavens pizza. Vi ved godt de søde arabere knokler for hårdt ved ovnen med en kold finne i ryggen som scorer kassen, og rumæneren bider tænderne sammen når han kører pizzaen ud til os. Men de kan jo lade være med at sælge deres varer, hvis de er utilfreds med prisen, lukke forretningen. Det er den frie kapitalismes parfumerede lommetørklæde vi holder for næsen, når slaven storsvedende afleverer vores pizza. Hun kunne jo bare lade være, luk butikken, pak sammen, tage hjem igen. Eller dø, eller noget.
Og det gør de så. Dør i tusindvis midt under ørkenens sol i Qatar. Vi skal se fodbold, skal vi. Sidde godt i de nybyggede kæmpe stadioner i ørkenen. De er kun 300 tusinde mennesker i den rige oliestat. Plus 2 millioner slaver til det praktiske. Byggeri, rengøring, sex. De arabiske oliestater er et lysende billede i humanismens mørke stund. Man kan kombinere underholdning og slaveri, det vidste allerede romerne.
Lad os få flere slaver i Danmark. Uden slaver, mit køleskab er tomt. Ingen sprød pizza til min øl, og ikke noget fodbold i mit ultrahurtige fibernet. Derfor elsker jeg dem, slaverne. Det er et menneskeligt grundvilkår, et moderne samfund kan ikke køre rundt uden deres hjælp. Vikingerne kunne ikke. Ægypterne. Romerne. Og faneme nej om jeg gider tage cyklen og hente den pizza selv. Jeg stemmer på mere #slave2 i Danmark. Ellers køber jeg en bil, og det er skidt for klimaet.
Dansk historiefortæller Amlet.dk Ytringsfrihed Tænkepause Bøger uden censur E-bøger Lydbøger Papirbøger Dokumentar Dramatik Erotik Krimi Psykologi Sci-fi Spænding Thriller Information Fotograf Aarhus Fotografi Video Aarhus Hverdagen Scenekunstfoto Portrætfoto Kunstfoto Modefoto Hele Sandheden Dansk satire Christiansborg Satire Virkeligheden Livet i Lykkeland Lykkeland Inspiration Nøgenfotografi Nøgenbilleder Kærlighed Erotik Begær Orgasme Nøgenfotograf Model søges Tekst & Foto Tekst & Foto Billigste pris Troværdigt salg Salg Kommunikation Mødebooking Debat Telefonsalg Forretning Vitalogi Vitalog Brevkasse Vitalogi Danish storyteller
Sikkerhed: Pixlogin beskytter din adgang til ambiorn.dk
sammen med den globale anycast firewall fra Cloudflare. Din kommunikation fra IP.34.239.150.57 er krypteret med HTTPS/SSL.
Økonomi: Ambiorn.dk er en no-money no-profit personlig hjemmeside skabt af en dansk kunstner.
Ambiorn.dk © 2021
16 ms.
Klik "ok" på linket i mailen, så får du en mail med ugens nye historier i tekst, foto og film.
+ Plus fri adgang til de hemmelige sider.
(ingen reklamer, ingen spam, kun historier)
(ingen penge)