Ambjørn.dk Følg Onsdag 14. april 2021 kl. 16:40


Bogland.dk

Bøger uden censur
E-bøger Lydbøger Papirbøger 1. Dokumentar 2. Dramatik 3. Erotik 4. Krimi 5. Psykologi 6. Sci-fi 7. Spænding 8. Thriller 9. Information


Pige med en tændstik

Novelle © Ambjørn Happy

Hun fandt æsken i bunden af en træskål på reolen fyldt med småting.

”Hvad er det her?” Hun havde skubbet den lille papskuffe ud af æsken med en pegefinger bagfra. Der lå små træpinde i skuffen. De havde matsorte hoveder i den ene ende.

Hendes far kiggede op fra skrivemaskinen. Han var ved at skrive en historie. Det var hans arbejde.

”Tændstikker”, svarede han kort. Så drejede han sin opmærksomhed tilbage mod maskinens tangenter og papiret halvvejs prentet. ”Kan du lige gå ned Sara, jeg har noget der skal gøres færdigt.”

Hun kiggede rundt i farens arbejdsværelse. Der var et hvidt hjortekranie med lysebrunt gevir på væggen, billeder han selv havde fotograferet. Deres mor, hende og Gustav, taget nede på stranden når det er varmt og alle sveder selvom man er nøgen. Et skrivebord, tungt. Et tykt gulvtæppe som hun kunne lide at stå på i bare tæer. Grønt. Et vindue hvor igennem hun kunne se grantræerne udenfor. Og mellem træernes grene stranden, den smalle fjord, og på den anden side af fjorden fars venners træhus. Deres badebro, og den motorbåd der var ligesom hendes fars.

”Må jeg få dem?”

Hendes far gryntede. ”Ja, men lad være med at brænde noget af. Hvis du skal prøve dem, så gør det i pejsen i hvert fald.”

Hun dansede ned i stuen, fik noget papir af hendes mor der lavede middagsmad, åbnede pejsen. Det var sjovt at stikke ild til papir. Hun strøg tændstikken mod siden af æsken. Den flammede op og hun satte den i et hjørne af papiret. Ilden spredte sig lynhurtigt indtil papirarket krøllede sammen, tynget af ildens vægt, det blussede op og blev forvandlet til et sort slør der faldt fra hinanden. Meget sjovere end den lange lighter de brugte om vinteren til at tænde op med. Lighteren var en ildmaskine uden personlighed. Tændstikken var der imod et levende væsen som ofrede sit liv for at udslette papiret.

Efter nogen tid puttede hun resten af tændstikkerne i lommen. Om eftermiddagen blev de sat ud i bilen og kørte ned til jagthytten for at hente noget af det kød som hendes far og hans venner havde skudt. På vejen snakkede hendes forældre om hvilket kød de skulle tage med hjem til aftensmaden.

Sara var ligeglad. Kød smager ikke godt, grøntsager har en bedre smag. De er ligesom tændstikkerne, bare i den gode retning. De giver deres egen krop for at andre kan leve godt og blive sunde og stærke.

De kørte rundt om den smalle fjord. Standsede ved hytten som var omgivet af høje træer.

”Bliv I her, du og din bror, så går far og jeg lige og henter kødet”, sagde hendes mor.

”Jeg vil med”, protesterede Gustav.

”Nej, I bliver her, der skal slet ikke være noget brok med jer, så er der røvfuld, I bliver bare siddende her. Mor og jeg skal lige ordne noget, så kommer vi tilbage”, afgjorde faren.

Sara vidste hvad det var de ville gøre. Forældrene steg ud i sommervarmen og smækkede dørene efter sig, gik i retning mod jagthytten.

”Hvad skal de? Hvorfor må vi ikke komme med”, spurgte Gustav.

”De skal bare have noget kød, så kommer de tilbage.”

”Øv, det tager altid så lang tid”, sagde Gustav.

Hun fulgte dem med øjnene. De gik rundt bag hytten til kølecontaineren hvor far og hans venner opbevarede dyrekroppene for at de skulle blive modnet. Det syntes hun var et underligt ord. Hendes far havde vist hende dem. De hang derinde fra kroge i containterens loft, uden hoveder, uden skind. Mørke kroppe som stod tydeligt for hendes øjne i det hvide kølerum. Dyret bliver modnet i kulden der varer lang tid, det bliver mørt, og bagefter bliver det spist.

”Det er så varmt.”

”Ja, læs din tegneserie. De kommer snart.”

”Men det tager så lang tid”, vrængede Gustav.

”Ja, men du skal ikke være bange, de skal nok komme tilbage, det gør de altid.”

”Kan du ikke hente dem?”

”Nej, far bliver vred, jeg vil ikke have han slår mig.”

”Det gør han heller ikke.”

”Jo, det gør han.”

”Nej han gør ikke, hent dem nu, du kan bare sige at jeg græder, så kommer mor hurtigt, og så skal jeg nok græde når I kommer tilbage, og så bliver du ikke slået. Så siger mor 'nej' til far, og så bliver du ikke slået hvis jeg græder.”

”Lover du det?”

”Ja.”

Hun kiggede kortvarigt på sin lillebror. Han læste i sit blad og lod som om det ikke var farligt for hende at hente dem. Men så besluttede hun sig. Steg ud af bilen, mærkede det knirkende grus under sine flade sko, og mærkede den varme sol strække sine lange fingre ned gennem grantræernes grene og blidt berøre hendes pande. Et par fugle sang over hendes hoved. Forsigtigt lukkede hun den tunge bildør efter sig og listede i retning mod jagthytten.

Forældrene var blevet færdige, da hun kom rundt om hytten. Hendes far var glad, mens han tog det sidste af tøjet på og knappede sine bukser.

”Nu skal vi have en god steg”, sagde han til sin kvinde som gav et forventningsfuldt grin fra sig mens han baksede med hængelåsen og åbnede døren ind til kølerummet.

”Der hænger en hind bagest som jeg har gemt til os, kom ind og se den. Så skal vi have steg.”

”Åh Michael, det bliver så godt”, svarede moren og de forsvandt ind i containeren som brummede højlydt på grund af afkølingsanlægget ovenpå taget.

Sara sprang frem, skubbede til ståldøren sådan at lukkestolpen hoppede på plads i sine kroge, hun trak slåen til højre. Fanget som et stykke træ i en lukket pejs, men koldt, så koldt. Hun overvejede at klikke hængelåsen sammen, men hun lod den hænge åben. De ville alligevel aldrig kunne åbne containeren indefra, ikke nogensinde.

”Hvor er mor og far?”

Hun satte sig ind på det polstrede sæde og trak hårdt i døren så den lukkede med et stort klonk.

”Jeg kunne ikke finde dem, de er nok gået en tur.”

Gustav lagde tegneseriehæftet på sædet mellem dem. Han så bekymret ud.

”Du behøver ikke græde, selvom du har lovet det.”

”Du skal finde dem!”

”De er væk, gået en tur, kommer nok snart. Må jeg kigge i dit hæfte?”

Gustav greb hæftet. ”Nej, det er mit.” Han åbnede det og kiggede på de farvefulde billeder.

Sara drejede hovedet og kiggede ud på pladsen foran jagthytten. Det var rart at sidde roligt og mærke den bløde sofa i ryggen. Hun rullede vinduet længere ned så det blev helt åbent.

Hun kunne høre bilens store motor længe inden den kørte forbi. En pick-up varevogn, mørkerød med en chromeliste ned langs siden af ladet. Gammel ligesom hendes fars bil. Store hjul, sorte og hvide. Uvilkårligt dukkede hun sig. Vognen kørte forbi, men standsede så og bakkede tilbage indtil den holdt ved siden af hende og Gustav.

Fars venner. Damen havde en blomstret kjole, hvid og blå. Manden havde hat på hovedet, en skjorte som stod åben i halsen, jeans og støvler.

”Hvad sidder I her for? Hvor er jeres mor og far”, spurgte damen. Hun vippede solbrillerne så Sara kunne se hendes øjne, mens hun spejdede ind i bilen.

Gustav lagde sit hæfte, men sagde ikke noget. Sådan er det at være den store. Hun skulle være lidt mere voksen end hun havde lyst til at være, og passe på sin bror. ”Jeg ved det ikke. De gik væk for en halv time siden”, svarede hun.

Manden slog en flad hånd på taget. ”Så må vi hjælpe jer med at finde dem igen. Er de gået over i hytten?”

Sara nikkede.

”Lad mig”, siger manden. Han gik over til hytten, tog en runde om den, men kom hurtigt tilbage. ”Der er slet ikke nogen derovre. ”

”De er omme i kølehuset”, sagde Sara, ”for at hente noget kød far har skudt sammen med dig og jeres venner.”

”Nej, det er de ikke, så må de være gået ind i skoven. Containeren er lukket og der en hængelås på. Hvad tror du, er de gået ind i skoven for at plukke blomster?” Han grinede sjofelt til sin kvinde.

”Vi kan vente sammen med dem, de kan ikke være langt væk”, svarede damen og åbnede bildøren så Sara kunne komme ud. ”I kan sidde i vores bil, den er mere kølig og vi har cola.”

Sara besluttede sig for ikke at sige noget om hængelåsen. Hvordan var den blevet klikket sammen? Hun havde ikke gjort det. Hun kiggede på mandens nakke mens hun drak af sin cola, og det var meget mere køligt her. En tyk nakke med kraftige muskler og kortklippet hår. Pludseligt vendte han sig om og kiggede hende midt i øjnene.

”Nå, jeg lægger en seddel i jeres bil, og så tager vi jer med hjem”, afgjorde manden og steg ud. Da han kom tilbage kørte de, men han lagde ikke nogen seddel, det så Sara udmærket godt.

Om eftermiddagen legede de på stranden ved fjorden. Det var sjovt.

”Må vi godt svømme?”

”Ja, men behold underbukserne på, mine små venner”, sagde damen som lå på et tæppe i bikini.

”Pjat, man kan også være nøgen”, sagde manden og løb forbi dem ud i vandet. Det var ikke særlig dybt og meget varmt.

”Må vi være helt nøgne”, spurgte Sara.

”Nej, det er en dårlig idé”, sagde damen. ”Behold de underbukser på som jeg siger.”

Så legede de i vandet indtil det blev aften. De tog deres tøj på og hang underbukserne på en snor udenfor huset så det kunne tørre. Fik dejlig mad. Spaghetti med kødsovs og en cola. Blev vasket i en balje på trægulvet i køkkenet.

”Nu har de jo ingen underbukser, de er jo våde”, sagde manden da damen havde tørret dem efter badet. Sara havde fået vasket sit lange, brune hår, og hun nød at kvinden havde frotteret det med badelagenet bagefter.

”Jeg vil sove”, sagde Gustav. Han havde lyst hår og en krop der virkede anspændt, stående ret op og ned. En spinkel lille fyr.

”Ja, nu skal vi sove”, svarede Sara mens hun holdt ham hånden. Kiggede damen fast ind i øjnene. ”Men jeg har ikke noget nattøj!”

De gik ovenpå. En smal trappe. Sara kunne ikke lide den seng de kom ind til. Værelset var rodet. Damen løftede op i dynen på den store seng.

”Pyt med det tøj, hop du ind under dynen her, så holder du varmen”, siger hun. ”Også dig lille ven.”

Gustav hopper ind ved siden af hende så de ligger midt i sengen. Han er bange, men hun ved ikke hvorfor. Det er han tit når de skal sove.

Damen lægger sig nærmest døren. Så kommer manden ind, tager al tøjet af bortset fra sin hvide undertrøje.

”Tag et par bukser på Oswald, for børnenes skyld.”

”Ah, jeg har vist ikke noget de ikke har set før. Desuden ligger vi jo alle under dynen, og børnene er også uden tøj, så det går nok alt sammen”, siger han og lægger sig til den anden side i sengen.

”Godnat”, siger han kort tid efter. Han strækker sig hen over børnene og kysser sin kvinde godnat. De kan mærke stoffet i hans undertrøje glide henover huden i ansigtet og på skulderen. Mærke hans lugt.

Det bliver mørkt. Sara falder i søvn men vågner med et chok da Gustav råber: ”Lad mig være!”

”Sov nu bare,. Kom herover Oswald”, siger damen til manden og han ruller hen over børnene.

Sara ved hvad der skal til at ske. De to mennesker begynder at kysse, så hun tager Gustavs hånd og de kravler ud af sengen. Hun griber deres tøj fra gulvet og går efter døren.

”Kom tilbage”, siger manden. ”I skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Vi kysser bare lidt. Der er helt normalt. Det gør jeres mor og far også, vi er ligesom jeres far og mor.”

Men hun fortsætter og trækker Gustav med sig.

”Lad dem rende Oswald, og gør dig færdig. Gå ned i køkkenet med jer børn, så kommer jeg ned og laver kakao til jer om et øjeblik.”

Sammen bevæger de sig ned ad den smalle trappe, ned fra loftet. Hun kan mærke sit hjerte slår hurtigt, og hun kan høre på Gustavs vejrtrækning at han er bange.

Men da de kommer ned i stuen, skal Sara slet ikke have kakao. Hun åbner døren og tager tager sin bror med udenfor. Månen skinner. Landskabet er øde og helt stille, bortset fra lyden af nogle frøer som kvækker.

”Tag dit tøj på.”

Det gør hun også selv, hurtigt. Bagefter samler hun noget kvas ved træhusets dør og sætter sig på hug. Finder tændstikkerne frem. Stryger en af dem. Harpiks og grannåle brænder godt. Flammerne springer op ad trædøren som en glad hund.

”Kom her.”

De løber ned til badebroen. Får ham ned i båden. Hun kender hvordan den virker, den er ligesom hendes fars. Vipper en kontakt ned og presser en rund rød knap i bund. Motoren starter. Hun løfter fortøjningen af krogen. Trykker håndtaget fremad.

”Jeg kunne ikke lide ham”, siger Gustav. ”Han var ligesom far.”

”Gjorde han dig noget?”

”Nej, men jeg kunne mærke den.”

De sejler over fjorden. Bag dem brænder huset orange. Det er lavet af fyrretræ. Tørt ligesom papir.

Da de kommer hjem samler hun billederne af hende og Gustav, alle dem hun kan finde fra fars arbejdsværelse, og bærer dem ned i stuen hvor hun smider dem ind i pejsen.

Finder tændstikæsken frem. ”Der er to tilbage”, siger hun.

”Må jeg godt prøve?”

”Ja.” Hun viser med hånden hvordan han skal gøre det.

Så stryger Gustav den ene. Hun stryger den anden. Tager hånden ind i pejsen og får ild på hjørnet af et af billederne. Hendes bror sætter ild i et andet hjørne.

”Det er sådan man glemmer alt det dårlige man har oplevet”, siger Sara.

Børnene sidder på gulvbrædderne på bagdelen og kigger ind i flammerne. Ilden flakker hen over deres ansigter.

”Se Gustav, når det hvide bliver sort, så er alt forsvundet, og så er der kun aske tilbage, og det er ikke farligt.”

Tavst sidder de tæt på hinanden og kigger ind i den orange ild. Billederne krøller sammen. Det der er hvidt, det bliver sort, når man brænder det. Billede for billede. Billederne gløder orange. Bliver sorte. Et slør af fortid der falder sammen i sig selv. Bagefter er der kun den grå aske tilbage i pejsen.

Så puster de ind i pejsen, både hende og Gustav. Der rejser sig en mægtig sky foran deres øjne, varm og fyldt med aske. De puster så hårdt at skyen ikke kan finde plads til sig selv, så den vælter ud i hovedet på dem.

Det er sjovt! Skyen føles varm og dejlig. Hun griner til ham, og han jubler højt. De har grå aske i hovederne.

”Lad os vaske os og så gå og sove. Vi kan sove i mor og fars seng. Så kommer de nok i morgen og vækker os, og forklarer os alt hvad der er sket”, siger Sara.

Gustav nikker med et smil. Hun kan godt lide hans øjne. De er mere glade end de plejer at være. Derfor bliver hun urolig da hans ansigt pludseligt bliver mørkt. ”Øv, jeg har glemt mit tegneseriehæfte”, siger han.

”Jeg køber et nyt til dig i morgen”, trøster Sara.

”Lover du det?”

”Ja.”

”Det skal være med supermand.”

”Ja.”

Gustav ser ud til at være tilfreds. Han gaber højt. Lægger sig ned på trægulvet foran pejsen. Hun lægger sig også ned. Presser kortvarigt sine håndflader mod gulvet. Mærker varmen fra træet. Giver slip.

Børnene falder i søvn, mens byens brandvæsen forsøger at slukke ilden i huset på den anden side af fjorden, og deres forældre klamrer sig til hinanden i kølecontaineren for at holde varmen, og deres far tænker på dén tændstikæske datteren fandt. Den ville han gerne have haft nu.

Skriv en kommentar




 ! & ?  



Dansk historiefortæller Prins (H)Amlet Ytringsfrihed Tænkepause Bogland.dk E-bøger Lydbøger Papirbøger Dokumentar Dramatik Erotik Krimi Psykologi Sci-fi Spænding Thriller Information Fotograf Aarhus Fotografi Video Aarhus Hverdagen Scenekunstfoto Portrætfoto Kunstfoto Modefoto Hele Sandheden Dansk satire Christiansborg Satire Virkeligheden Livet i Lykkeland Lykkeland Inspiration Nøgenfotografi Nøgenbilleder Kærlighed Erotik Begær Orgasme Nøgenfotograf Model søges Tekst & Foto Tekst & Foto Billigste pris Troværdigt salg Salg Kommunikation Mødebooking Debat Telefonsalg Forretning Vitalogi Vitalog Brevkasse Vitalogi Danish storyteller


Sikkerhed: Pixlogin beskytter din adgang til ambiorn.dk sammen med den globale anycast firewall fra Cloudflare. Din kommunikation fra IP.3.236.228.250 er krypteret med HTTPS/SSL.
Økonomi: Ambiorn.dk er en no-money no-profit personlig hjemmeside skabt af en dansk kunstner.


Sand Historie

Ambiorn.dk © 2021

15 ms.






Fri adgang til alle historier, film og foto

Klik "ok" på linket i mailen, så får du en mail med ugens nye historier i tekst, foto og film.

+ Plus fri adgang til de hemmelige sider.

(ingen reklamer, ingen spam, kun historier)
(ingen penge)



OPRET

Følger du allerede siden, så klik her.
Login


Fri adgang til alle historier, film og foto
LOGIN

Glemt dine login billeder?
Få dine 3 loginbilleder sendt til dig i en email.
Glemt password

Følger du ikke siden? Klik og begynd på det.
(ingen reklamer, ingen spam, ingen penge)
Følg