Fra vor udsendte korrespondent i Danmark. Nogen påstår hele.dk er satire. Ha! Det er til at grine ad.
Mandag 1. marts 2021 kl. 17:44

Minkavlerne jubler: Statsminister køber minkpels

Af Finn Storm • Fredag 12. februar 2021


Så smart ser hun ud: Statsministeren har brugt tusindvis af kroner på sin egen minkpels.

Minkavlerne jubler. Mette Wuns Frederiksen har investeret et 5-cifret beløb og har købt en luksuspels fra den hårdt trængte branche.

"Mine propaganda drenge siger jeg snart ikke kunne være andet bekendt, efter de gæve minkavlere ved et beklageligt uheld kom til at slå alle deres dyr ned", siger Mette Wuns til HELE.

"Men for at være helt ærlig. Dette her handler ikke om politik. Prøv at mærke hvor blød den er? Det har altid været mit store ønske at få en minkpels, - den føles så lækker mod huden. Faktisk har jeg drømt om at få en pels lige siden jeg var tændstikpige i Aalborg."

Statsminister Mette Wuns ønsker ikke at oplyse hvad hun har betalt for minkpelsen. Men kilder vurderer, at der er tale om et 5-cifret beløb. En stor dag for dansk minkavl.



 ! & ?  



Hele.dk er et satirisk magasin.



© hele.dk 2021

8 ms.